S
SERVICES
I'm a paragraph. Click here to add your own text and edit me. It’s easy. Just click “Edit Text” or double click me to add your own content and make changes to the font.
Dan Zahle er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1995 og har siden medvirket i et stort antal af produktioner som skuespiller og sanger
I sin vidtfavnende karriere har Dan medvirket i musicals, teaterforestillinger og læsninger, spillefilm, kortfilm og eksperimenterende undergrundsprojekter.
I 2012 debuterede Dan som dramatiker med forestillingen "Ufologens Fald" på Teater Får302 i København, Danmark. Forestillingen var samtidig også debut for produktionsselskabet UmDieEcke, som Dan er medstifter af. Produktionsselskabet har også produceret den anmelderroste forestilling "Aben" - en adaption af Franz Kafka's "En rapport til et akademi".
I 2019 spillede Dan rollen som Hitler i den anmelderroste og Reumertvindende monolog "Vort mismods vinter".
Netop nu arbejder Dan med udviklingen af en ny forestilling, som forventes at få premiere i sæson 24/25.
Dan kan opleves i musicalen 'Last ship' med musik af Sting på Østre Gasværk i 2025.
OM
FILM & TV
Vort mismods vinter (teater)
UDDRAG AF ANMELDELSER
"Jeg skal hilse og sige, at der opstår en anseelig mængde kognitiv dissonans, når Hitler slentrer lidt far-lækker ind på scenen, stylet omtrent som Hugh Grant i Love Actually. Dan Zahle hersker magtfuldkomment over rummet. Han er alene på scenen og nyder det, føler sig hjemme i rollen som vært. Diskret arrogant, selvironisk, med glimt af vild og ydmygende hidsighed under den hvide skjorte. Hans charme og grusomhed, der begge bor i et endeløst, betryggende smil, gør rummet knugende. Det er kvalmende, når han fortæller om henrettelserne i koncentrationslejrene. Det er endnu værre, når han øjeblikke senere gør stemningen hyggelig, læner sig tilbage i stolen, holder øjenkontakt og smiler gyldent." - Weekendavisen
"Dan Zahle får skabt et isnende farligt portræt.” - Frederiksborg Amtsavis
"I ‘Vort mismods vinter‘ brillerer Dan Zahle på Husets Teater, som en meget menneskelig og sært genkendelig Hitler,og der skal ikke mange gram historieforståelse til for at mærke det snigende ubehag, når han udfordrer og driller sit publikum. Præcis som virkelighedens Hitler er Dan Zahle forførende. Han har ordet i sin magt." - POV
"Det er uhyre flot af Dan Zahle at kunne kontrollere aftenen som han gør, og hans portræt af et af verdenshistoriens mest usympatske mennesker er gysende godt. Han udleverer ikke Hitler men giver et flot indblik i hans karakter og ikke mindst karakter-brister." - XQ28
"Dan Zahle er helt eminent i sin fremstilling af Rigskansleren fra det tredje rige, og portrættet af Adolf Hitler er på en gang skræmmende og medrivende. Andreas Dawes Vort Mismods Vinter på Husets Teater er skræmmende godt - og Dan Zahle ubærligt god." - Sceneblog
"Dan Zahle lykkes med utrolig lethed, men stor kompleksitet at forvandle sig til sådan en psykopat, mens hans toneleje skifter fra mildt appellerende til spyttende raseri. Dan Zahles makabre tilstedeværelse, er en overvældende oplevelse." - Atlas Magasin
"Med en nuanceret dissekering af vor tids mest arketypiske model for hadet som menneskelig motivator, kan man her på Husets Teater opleve en tidløs forklaring på og advarsel om, hvad der måske ligger i vente lige rundt om hjørnet i vor tid. Dan Zahles version af Adolf Hitler er rippet for enhver kliche. Og han er lige så meget Hitler som enhver anden skuespiller, der har taget sig denne kontroversielle opgave." - Ungt Teaterblod
"Teatermonologer fungerer kun hvis teksten og skuespilleren forener kræfter og forløser historien, så du som publikummer glemmer tid og sted. På Husets Teater er det lige netop hvad Dan Zahle formår. Han udlægger den lille diktators vanvid, så du forstår hvordan et folk blev forført og alt andet fornedret. Han bliver til ikonet vi har lært at hade allerede fra barnsben. Han bliver til Adolf Hitler. Symbolet på det slemme, det grumme, det forfærdelige, det utænkelige og helt igennem umenneskelige. Dan Zahle viser os også mennesket vi aldrig helt forstår, men ikke må fornægte eksistensen af. Han fører os med sikker hånd gennem Adolfs sidste timer og lader diktatoren spejle sin egne erfaringer i vores verden.
Da vi igen forlader den mørke teatersal, har jeg følelsen af at have overværet Adolf Hitlers sidste timer.” - Wrdsmth
Aben (teater)
"Aben, en dramatisering af Kafkas En rapport til et akademi, formidabelt spillet af Dan Zahle. [...] Et eminent og tankevækkende stykke." - Weekendavisen
"Dan Zahle spiller rollen som aben perfekt. I den times tid, som forestillingen varer, spiller han ikke blot aben, han ER aben. Det store skæg, imitationerne af en abe, stemme, krop og nårh ja, bananerne – alt er med til at skabe aben. Zahle formår at bringe nærvær og både hjerne og hjerte ind i Rød Peters fortælling." - Ungt Teaterblod